Afskedsaften på Kings Langley
I dag var vi invíteret til afskedsaften på Kinds Langley, så Jeppe (vores feriebarn) og jeg tog toget til skolen og fandt vejen til festlokalerne. Der var dækket fint op, og selvfølgelig viste det sig, at alle skulle have haft noget lækkert med til kaffebordet, men da vi har været uden Internet i et par dage, var vi ikke lige opdateret på det område.
Klassens to hovedlærere kaldte hver enkelt elev op, som så fik en lille tale med på vejen samt nogle bøger, som var specialt udvalgt til dem. Talerne var mosomme og varme og handlede om den enkelte elevs personlighed. Om Jesper sagde de, at man ikke skulle skue hunden på hårene, og selv om han lignede en ‘hard nut’ og altid gik i sort tøj med ‘scary T-shirts’ og lyttede til Heavy Metal, så var det ‘the most sensible and kind person’ bag det dystre ydre. Vincent, den lærer Jesper har haft det næreste forhold til, sagde at Jesper havde den største retfærdighedssans, han længe havde stødt på, og at Jesper var den eneste elev, han nogensinde havde turdet at låne penge til. Jesper har ofte lånt et pund til en Muffin, og selvom Vincent selv ofte har glemt det, så har Jesper aldrig.

Bogen Jesper fik var en bog om NASAs rumteleskop Hubble, et emne der fangede Jespers interessse, da de havde om det i Science. Bogen indeholder en masse billeder fra rummet samt historier om og forklaringer på det, man ser på billederne.
Jespers klasse bliver delt i to efter dette klassetrin, idet de elever, der vil på Universitetet, bliver på Kings Langley er år mere, og de der vil på College eller andre ting, forlader skolen i år. De elever, der skulle blive, havde skrevet både tekst og musik til en sang om de elever der tog skulle stoppe. En sang med et par enkelte linier om hver elev. Om Jesper sang de:
Jesper is our Danish king
we’re gonna miss him when we try and sing
(guitar solo)
METALLICA
Hver elev fik uddelt en mappe med udtalelser fra hver enkelt lærer, og dem skyndte den stolte mor sig selvfølgelig at læse, og hvis man skal tro dem på deres ord, så er Jesper en behagelig og høflig elev, der møder til tiden og laver sine lektier og deltager aktivt i timerne – - – GISP!!
En af pigerne i klassen delte invitationer ud til gensynsfest om 10 år. Den 13. juni 2020 skal de allesammen mødes kl. 14.00 foran St. Pauls Cathedral. Rigtig god ide at arrangere det allerede nu inden folk spredes for alle vinde.
14. juli 2010 af Vibeke | Ingen kommentarer »



